Montagevejledning til Altivo Skifer

 

Hent vejledning her

 

Kære kunde…

 

Tak fordi du valgte Inpro A/S som leverandør af dit nye Altivo Pedras natur skifer gulv.

 

For at opnå det bedste slutresultat, er der nogle retningslinjer som bør følges. Ikke kun for at gulvet er problemfrit at lægge, men også for at gulvet efterfølgende vil blive til stor glæde i mange år frem.

 

Når gulvet modtages:

Hvis natur skiferen ikke kan komme under tag, bør den overdækkes med presenning eller

lignende, således at fliserne ikke bliver våde.

 

Er underlaget i orden ?

Det underlag som skal bære dit nye gulv skal være i orden. Gulvet skal være dimensioneret korrekt, være bæredygtig og ”ikke fjedrende”.
Overfladen skal være ren og støvfri, og må ikke være porøs. Hvis der er tvivl om at fliselimen kan binde til overfladen, skal der påføres primer inden Skifer stenene lægges.

Underlaget skal være jævnt. Der må ikke være større udsving end 2 mm fordelt over 1 meter. Dette kontrolleres bedst med en 2 meter lang retholt. Alternativt et helt lige bræt eller langt waterpas.

 

Følgende værktøj er godt at have ved hånden:

Blyant, tommestok, waterpas, vinkelsliber med diamantklinge (alternativ en vådskærer)

Vinkel med gradmåler, 10 mm. tandspartel, svamp, 2 spande, boremaskine, piskeris til boremaskine, gummispartel, spande-sæt med svamp, kridtsnor, fugesnor.

 

Før du går i gang:

Sluk for gulvvarmen nogle timer før nedlægning af fliserne starter. Støvsug gulvet. Få overblik.

 

Start med at udregne hvordan du skal starte.

Det kan være afgørende for et visuelt godt resultat, at bruge god tid på udregningen.

Læg evt. nogle fliser ud på gulvet. Det kan give overblik.

Find også ud af bredden på fugen.

En kridtsnor kan være en stor hjælp til afmærkning af linjer før nedlægningen.

Kontrollér at der er plads i højden ved døre osv.

Placér fliserne i rummet, så de er nemme at håndtere, og nemme at få fat på.

Fyld en spand med koldt vand, således du kan skylle svampen.

Bland fliseklæberen i det forhold som fremgår af emballagen. Brug piskeris på boremaskine, det letter arbejdet, og blander klæberen godt.

 

Så skal gulvet lægges:

Udlæg fliseklæber på det sted hvor der skal startes ifølge tidligere udregninger. Udlæg ikke mere, end at fliseklæberen hele tiden føles fugtig og klæbrig.

Bemærk: Ved fliseformater med kantlængde op til 50 cm. anbefaler vi Mira Unifix fliseklæb.

Ved større fliser skal der bruges special fliseklæb med stor klæbe evne og hurtigere tørre tid. Her anbefaler vi Mira 3250 Superplanfix eller lign.

Ved fliseformater med kantlængde op til 50 cm., påføres underlaget/gulvet klæber med en minimum 10 mm. tandspartel (vurderes ud fra det aktuelle projekt) – arbejd i begge retninger, således at højden på klæberen er jævn og ensartet.

Ved fliseformater med kantlængde >50 cm., påføres underlaget/gulvet klæber med en minimum 10 mm. tandspartel (vurderes ud fra det aktuelle projekt), samtidig med at bagsiden af flisen påføres et tyndt lag klæber. Der monteres vådt i vådt.

Der må IKKE være steder hvor der ikke er klæber.

Nu lægges første flise forsigtig ned i klæberen. Ret flisen til så den passer med kridt afmærkningen. Tryk jævnt på flisen, indtil man kan se at der er god kontakt med klæberen hele vejen rundt på flisen.

Er der kommet fliseklæber på kanter eller overflader, aftørres dette omgående med den våde svamp.

 

Herefter fortsættes nedlægningen af de næste fliser.

Det kan være en hjælp at have flisesnor eller lign. afstandsstykker til at lægge mellem fliserne for at sikre samme fugeafstand.

 

Snart bliver det nødvendigt at tilskære den første flise.

Brug tommestok til opmåling, og markér

skærelinjer på flisen. Husk at tage højde for fuge både til nabofliserne, men også mod mur osv.

Skær fliserne med en vinkelsliber eller endnu bedre en vådskærer. Fortsæt til der er fliser på hele gulvet.

 

Husk hele tiden at aftørre fliserne for fliseklæber osv.

Nu skal gulvet tørre i min. 24 timer hvis der bruges alm. fliseklæb. Er der brug for hurtig tørring, kan Mira Superplanfix anbefales. Her er tørre tiden væsentlig mindre.

 

 

 

Så er det tid for fugning:

Er fliserne beskidte eller snavsede skal de vaskes før fugning.

Brug evt. PLATINUM Master Clean. Skal der fuges med en mørk fuge, er det vigtigt at også fugerne er rene. Ellers risikerer man at snavs blander sig med fugen, og dermed gør denne lysere.

Bland fugemassen.

Brug piskeris og boremaskine for optimal blanding. Følg nøje blandingsforhold som er angivet på emballagen. Hvis fugen blandes med for meget vand, mister den bæreevne, og vil synke uforholdsmæssigt meget.

Læg en ”klat” flisefuge ud på en flise. Brug en ca. 20 cm. gummispartel til at fordele fugemassen i fugerne. Træk gummispartlen diagonalt på

fugerne, for at sikre at fugemassen er kommet godt ned i alle fuger, og således at fugerne ligger jævnt. Sørg for at fugerne er fyldt helt op.

Tryk ikke for hårdt på spartlen, da limen så vil ligge for dybt i fugen.

Bearbejd kun nogle få m2 af gangen, således at du hele tiden kan styre tørre tiden.

Træk alt overflødig fugemasse af fliserne.
Lad fugen tørre indtil fugemassen har ”sat sig”. Det kan svinge fra nogle få minutter op til 1 time. Det afhænger af temperatur, fugtighed osv.

Når fugemassen virker fast, skal overfladen afrenses.
Det gøres med en hårdt opvredet svamp. Vær omhyggelig med denne del af arbejdet. Det er langt nemmere at fjerne fugemassen nu i stedet for senere.

Fortsæt indtil hele gulvet er fuget og afrenset.

Nu skal gulvet tørre nogle timer

 

Så skal gulvet afrenses:

Selvom du har været omhyggelig med afrensning af fliserne efter fugning, så vil der ganske sikkert ligge et tyndt lag cementstøv på fliserne, også kaldet ”fugeslør”.

Dette fugeslør skal afrenses før gulvet kan overfladebehandles.

Her kan anbefales PLATINUM Master Clean.
 

Vask gulvet omhyggeligt med denne blanding.
Vask herefter gulvet 2 gange med rent vand.

 

Lad gulvet tørre nogle timer.

 

Tjek at gulvet er helt rent.

Er det IKKE det, skal der vaskes igen.

 

Når gulvet er helt rent, skal det tørre minimum 24 timer.

 

Nu skal der overflade behandles:

Denne del er meget vigtig. Den er afgørende for, hvor nemt gulvet er at holde og gøre rent fremover.
Der findes mange forskellige produkter på markedet. Nogle er bedre end andre. Nogle skal

efterbehandles ofte. Nogle efter flere år.
Lad Inpro A/S rådgive med de forskellige behandlingstyper.

 

Inpro A/S har flere typer overflade behandling.

Her vil vi nævne 3 typer, som vi med sikkerhed kan anbefale.

 

Ecolab Ultra M Polish:

Giver en halvblank overflade.

Fremhæver strukturer og farver i skiferen.
Til den daglige vask tilsættes en smule Ultra

M (efter behov) i stedet for sæbe.

 

PLATINUM Acqua:

Et top professionelt produkt, som er en

dybdebehandling af skiferen.

PLATINUM Acqua er neutral. Ændrer ikke

oprindelige strukturer eller farver.

Ved normal slidtage skal der først efterbehandles efter 3 – 15 år afhængig af hvor i huset stenene lægges. Til den daglige vask bruges neutral

rengøringsmiddel. F.eks. PLATINUM Stone Clean.

 

PLATINUM Wet:

Samme produkt som ”PLATINUM Acqua”.

Dog med den ændring, at dette produkt fremhæver strukturer og farver i skiferen.
Typisk ændrer dette produkt farven fra antracit grå til sort.

Et produkt som er særdeles stærk, og som efterlader en mat overflade.

Ved normal slidtage skal der først efterbehandles efter 3 – 15 år afhængig af hvor i huset stenene lægges. Til den daglige vask bruges neutral

rengøringsmiddel. F.eks. PLATINUM Stone Clean.

 

Det er meget vigtigt at medfølgende produktanvisninger følges. Ved tvivl kontakt Inpro A/S.

 

Efter overfladebehandling bør gulvet tørre natten over.

 

Herefter er gulvet klar til brug.

 

Til forsiden
Sitemap
Udskriv