Spørgsmål og svar. Marmor / sandsten

 

Her har vi forsøgt at besvare de oftest stillede spørgsmål fra vore kunder, der overvejer at vælge marmor som gulvbelægning.
Vi håber at dine spørgsmål kan besvares nedenfor - ellers er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. 7660 8822
 
Hvad er forskellen på travertin og marmor?
Travertin og marmor er i nær familie med hinanden.
Består af næsten de samme bestanddele. Men med hensyn til udseende, så er der temmelig stor forskel.
Travertin er ”født” med huller og en ret åben overflade. Se video her >>>
Marmor er stort set uden hul dannelser. Derfor taler man her sjældent om spartlede overflader.
I marmor har man ofte et mere ”levende” udtryk af vener og farver.
 
Jeg har kig på én af jeres marmor, men i stedet for slebet ønsker jeg poleret overflade. Kan det lade sig gøre?
Det kan det ganske sikkert. Af gode grunde kan vi ikke have alle størrelser og alle overflade finish på lager, men som regel kan vi skaffe hjem i de fleste overflade typer.
Natursten viser forskellige udtryk, alt efter om finishen er slebet, poleret, tromlet, børstet osv. Når vi besøger vore stenbrud, laver vi forskellige tests på de gængse natursten.
Her vælger vi også dén eller dé typer overflader, som vi af erfaring véd, at vore kunder foretrækker hjemme i Danmark. Den samme sten kan være vidt forskellig med f.eks. en slebet og poleret overflade.
Hvis der er tale om en specialvare / skaffevare, så er det sådan, at der altid skal være tale om en vis mængde. Det varierer fra sten til sten, og fra stenbrud til stenbrud.
Men kom med dine ønsker, så vil vi gøre alt for at føre dine ønsker ud i virkeligheden.
Og uanset hvad der er mode, og hvad vi som professionelle vælger at have i sortiment, så er det dig / jer, som skal bo og leve i boligen. Hvis du / I synes at det er det rette valg, så er det med garanti det rigtige valg. Uanset trend og mode.
 
Nu er jeg forvirret. Min lokale flisebutik fortæller mig, at jeg skal glemme alt om marmor i mit badeværelse. Hvorfor det?
Den betragtning må være for din flisemands egen regning.
For at gøre det nemt, synes jeg du skal kigge på fliserne i badeværelset, næste gang du er på ferie sydpå.
Hvis du er gæst på et hotel af en vis karakter, så er der med stor sandsynlighed marmor på såvel gulv og væg.
Mon det var tilfældet, hvis marmor var uegnet til vådrum.
Desværre er sådan, at fordi vi i Danmark ikke har den store historik på lækre natursten i vore byggerier, så kommer mange intetanende sælgere godt af sted med at fortælle noget, som ikke har hold i virkeligheden. Det er ærgerligt, hvis man ikke kan tro på en fagmand.
Når vi så spørger vore kunder, om der var et stort udvalg af natursten i den aktuelle forretning, så er svaret ofte, at der slet ikke fandtes et udvalg.
Måske er det ofte nemmest, at sælge det man har på hylderne, i stedet for at finde den optimale løsning for kunden.
 
Hvad med slidstyrken?
I et ganske almindeligt hjem, med almindelig aktivitet, vil det stort set være umuligt at ødelægge eller opslide et marmorgulv.
Og efter som en marmor flise er massiv, vil der heller ikke ske større skade, hvis der tabes tunge genstande på gulvet.
Altså tales der ikke om slidstyrke tabeller, som på en keramisk klinke.
Marmor er unik i forhold til de fleste gulv typer, og bliver blot smukkere og smukkere som tiden går.
Her taler vi om patina.
Netop på grund af slidstyrken og den smukke patina, vælges marmor, travertin og sandsten til mange offentlige arealer, hvor der foregår meget trafik.
 
Kan man montere marmor helt uden fuger ?
Det kan sagtens lade sig gøre på de fleste marmor typer.
Det er sådanne løsninger, man ofte ser i det sydlige Europa.
Tilgangen til disse løsninger, er dog lidt anderledes end i Danmark.
Her er det helt naturligt, at man laver en slibning på gulvene efter nedlægning. I Danmark har man tradition for fuger.
Med mindre man har en meget dygtig murer, så vil et marmorgulv, hvor fliserne ligger helt sammen uden fuge, kræve en slibning, spartling og endnu en slibning.
Det er sjældent vore kunder vælger denne løsning, men det kan lade sige gøre. Naturligvis med en ekstra udgift til følge.
Udgifterne til slibning starter typisk ved ca. 300,- kr. pr. m2. Men prisen afhænger af, hvor jævn fliserne er monteret, antal m2, og antal rum.
Alternativt kan de fleste marmor fliser monteres med en tynd fuge. Efterfølgende vælges en fugefarve, som er meget lig bundfarven på marmor´en.
Det giver ikke det samme resultat, men er et godt alternativ.
 
Hvor længe holder poleringen på en marmor ?
Vi har drøftet dette med vores samarbejdspartner på gulvbearbejdning, da det jo som regel er dem, som står med opgaverne for oppolering.
Svaret ér, at mange gulve er mere end 50 år gamle, før de kræver en ny polering.
I andre tilfælde er det primært gangbanerne, som er blevet matte med tiden, og kræver en opdatering.
Så der er ikke et endeligt svar på spørgsmålet. Også fordi der er mange måder at bruge sit gulv.
 
Kan man skære en marmor på samme måde som en keramisk klinke?
Nej. Det er ikke muligt.
Marmor skæres på en våd skærer. Alternativt med en vinkelsliber med diamantklinge.
 
Hvilken fliseklæb anbefales til marmor?
Vi anbefaler altid en hvid fliseklæb til montage af marmor, for ikke at risikere farvegennemtrængning.
Til flisestørrelser med en længderetning på mere end 50 cm, skal der altid benyttes en fliseklæb som er godkendt til storformat fliser.
 
Tager det længere tid at lægge marmor fliser end keramiske klinker ?
Her er svaret ja.
Det tager altid længere tid at lægge en natursten, i forhold til en keramisk klinke. Primært på grund af, at det tager lidt længere tid at skære marmor fliserne.
 
Er polerede marmor fliser glatte ?
Nej. Det er ikke tilfældet.
I så fald, vil man ikke bruge poleret marmor på de fleste badeværelser på hoteller overalt i verden.
 
Nogle af jeres marmor er 2 cm tykke. Kan de ikke leveres tyndere ? 
Det er tvivlsomt.
Fordi vi lever i Danmark, så ved vi godt, at 2 cm tykkelse kan være en udfordring visse steder. Primært ved renovering osv.
Der kan være flere grunde til, at tykkelsen på visse sten er 2 cm. Måske kan det ikke lade sig gøre at producere tyndere. Måske bliver spildet for stort i produktionen, hvis der skal produceres tyndere fliser.
Der er altså en del faktorer som afgør, hvilken tykkelse vi vil / kan tage på lager.
Når dét så er sagt, så ville vi gerne, at alle vore sten var 2 cm tykke. Hvorfor? Jo større tykkelse, jo større masse. Jo mere masse jo højere komfort.
Og netop komforten bliver ofte glemt i en byggeproces.
Men fakta ér, at komfort er langt vigtigere end forkromede flotte løsninger. Er komforten ( støjreduktionen ) ikke på plads, ser man ganske enkelt ikke de flotte løsninger.
Gennem tiderne har vi løst utallige problemstillinger med støj. Derfor ved vi, hvor vigtig støjkomforten er.
Desværre bruger for mange arkitekter, udelukkende energien på at lave smukke løsninger. Men en byggeproces er en samlet pakke, og der er et væld af faktorer som skal tænkes igennem. Også lysindfald, brugbarhed og komfort.
 
Jeg har lige læst bladet "Godt Hjem" fra Bolius. Er det jer eller Bolius der er fulde af løgn?
Vi forstår godt du spørger.
Det er faktisk en ret alvorlig sag.
Bolius er som udgangspunkt husejernes videncenter, hvilket gør sagen og udsagnene endnu mere groteske.
I alt sin enkelthed handler det om, at Bolius rådgiver omkring forskellige gulvtyper.
Vi skal ikke gøre os til talsmænd for de andre gulvtyper, for dem har vi ikke viden om.
Dog vil vi retfærdigvis sige, at der også er væsentlige fejl omkring informationerne på de keramiske klinker.
Men naturstenene ved vi noget om. Derfor har vi selvfølgelig også forelagt Bolius, at informationerne omkring naturstenene decideret er fejlagtige.
Det er selvfølgelig en "stor kamel" at sluge for et såkaldt "videncenter". Bolius mener, at det blot er en generel information om natursten. Giver det mening? Uanset hvor generel artiklen ér, så skal indholdet vel være sandt.
Især når man er et videncenter, og man dermed kan forvente, at læserne tager alt for "råt og usødet".
Vi kalder det uansvarlighed, og mangel på god journalistik.
Naturstensbranchen kan selvfølgelig ikke leve med, at et videncenter giver udtryk for en masse standpunkter, som ikke har rod i virkeligheden.
Blot for at man skal have stof til sit blad. F.eks. nævnes i Godt Hjem, at "natursten er kolde og glatte". Fakta er lige det modsatte for de fleste naturstens vedkommende. De virker lune, bløde og er ikke glatte, og har en helt anden komfort end nogen keramisk klinke kan tilbyde.
Mon der på alverdens bedre hoteller ville være natursten at finde, hvis de var glatte og kolde ?
Desuden nævnes monteringspriser fra 1.845,- kr pr. m2. En direkte vildledning. Denne pris nævnes iøvrigt også for de keramiske klinker.
400,- kr. pr. m2 var nok mere passende at nævne. Så havde informationen været vejledende istedet for vildledende.
Godt Hjem mener iøvrigt at priserne for natursten starter ved 500,- kr. Dette udsagn behøver man ikke at være professor for at afprøve. Det nemmeste er at klikke ind på www.inpro.dk
Ovennævnte er blot enkelte udsagn. Faktisk er hele artiklen baseret på direkte vildledende oplysninger.
Inpro A/S mener iøvrigt, at vi som rådgivere skal være: Aktuelle og faktuelle. Forpligtede til at rådgive på godt og ondt.
Hvis vi skal sælge / rådgive, skal vi besidde den viden der skal til, for at slutbrugeren kan træffe sit valg. Det valg som gør, at kunden opnår det forventede. Ikke bare nu, men også fremadrettet. Vi skal have respekt for kunden og kundens penge. Derfor har kunden ret til retvisende rådgivning.
Vi håber det var svar på dit spørgsmål, og håber du hermed kan træffe dit valg.
 
Skal marmor overfladebehandles? Og hvad med rengøringen ?
Som alle andre natursten, så skal marmor overfladebehandles før ibrugtagning.
Det er en meget nem proces, og skal først gentages efter flere år, hvis der vælges et godt produkt.
Marmor er utrolig nem at holde ren. I det daglige støvsuges som ved alle andre gulv typer. Når gulvet skal vaskes, er det bedst at bruge en moppe med meget korte hår.
Brug varmt vand, kun tilsat en anelse neutral vaskemiddel. F.eks. Platinum Stone Clean. For meget vand og sæbe giver striber.
For meget sæbe er unødig, og danner en hinde på gulvet, som gør overfladen ”død” og svær at renholde. Jo mindre vand der bruges ved gulvvask, jo pænere bliver fugerne ved med at være. Ved brug af meget vand, trækkes vandet af på fugerne. Når gulvvandet fordamper, ligger snavset tilbage, og misfarver fugerne.
 
Har fået et par fedtpletter på min marmor Diana Royal. Hvad gør jeg ?
Her anbefaler vi Platinum Stain Remover eller Platinum Stain Eraser. Alt efter hvad pletten består af.
 
Skal montere Verona Snow White marmor på et ældre betongulv. Er der noget jeg skal være opmærksom på ?
Gulvet skal som altid være bæredygtig. Man skal forholde sig til evt. sætterevner og andre gulvskader, med reparation til følge.
Ingen gulvflise er stærkere end underlaget. Er gulvet meget ujævnt, skal der måske bruges en flydespartel.
Alternativt gå lidt op i højden på tandspartelen.
Den gamle beton skal rengøres, og efterfølgende primes.
 
Kan man bruge gulvvarme?
Marmor er perfekt i kombination med gulvvarme.
Varmen breder sig helt naturligt i den massive sten, og får gulvet til at virke jævn varm og ”blød”.
Børn elsker at lege og opholde sig på et marmor gulv.
 
Er marmor velegnet overalt i huset?
Her er ingen begrænsninger.
Marmor er lige velegnet i køkken, stue og bad.
 
Har modtaget 4 paller marmor. De er godt nok smukke, men nogle fliser er beskadigede.
Ja. Næsten alt andet vil være en overraskelse.
Som du også kan læse i vore salgsbetingelser, så accepterer branchen op til 8%, som på den ene eller anden måde kan have skader.
Det kan dels være brækkede fliser eller kantskader. Forklaringen er den, at fliserne efter produktion gennemgår en række håndteringer, som alle påvirker fliserne.
Uanset hvor agtpågivende man er, uanset hvor godt man pakker, så skal der kun ganske lidt til, at der sker en kantskade.
Først pakkes fliserne i store palle kasser. Herefter køres pallerne på lager ved stenbruddet, hvorefter de stables i containere eller på lastbil. Så venter der en transport på op til 4 uger på skib, og containeren skal så igen transporteres til lager i DK. Så skal pallerne fra container til lagerhal, og derefter på fragtbil til kunde.
Ovenstående blot for at forklare, at når man vælger natursten generelt, så skal man kalkulere med, (og acceptere), at der skal bestilles lidt ekstra fliser i forhold til areal.
Det er langt fra sikkert, at der er 8% i spild, og varierer da også på typen af natursten.
Når der tales om denne spildmængde, så er det jo ikke lig med, at der er så meget spild. Kantskadede eller brækkede fliser bruges jo naturligt til tilskær ved kanter osv.
 
Er der noget man skal være speciel opmærksom på hvis man vælger marmor?
Ja, det er der.
Efter at marmor er kalkholdig, må man ikke bruge syre på en marmor flise.
Når du bestiller marmor hos Inpro A/S, så følger der naturligt en vejledning med.
På nedlægning, på overfladebehandling og den daglige renhold.
Så der er ikke noget at være nervøs for. Vi skal nok hjælpe dig hele vejen, og er der det mindste du er i tvivl om, ringer du blot på 7660 8822
 
Vil gerne have samme marmor i stue og terrasse. Er det muligt ?
Kan ikke generelt svare ja, men på langt de fleste marmortyper kan det lade sig gøre.
Går ud fra at du har en betonplade som er bæredygtig, og påtænker montage på samme måde som i din stue.
Der skal bruges fliseklæb og fuge, som er godkendt til udendørs brug. Husk at prime for optimal vedhæftning.
 
Vi har købt et stort parti marmor til en god pris, men skal først i gang med renovering om 4 mdr. Kan fliserne stå udendørs ?
Intet problem. Smid lige en presenning over pallerne, så de ikke udsættes for regn og slud.
 
Vi har en kunde, som har et ønske om hele marmorplader fra gulv til loft i sin bruseniché. Er det muligt ?
På de fleste marmortyper er svaret ja.
Men ikke alle typer marmor kan skæres / transporteres i så store plader. Det varierer fra sten til sten, og fra stenbrud til stenbrud.
Løsningen har naturligvis en højere pris end ved valg af fliser. Til gengæld opnår man også nogle fordele. Dels er det en særdeles eksklusiv og smuk løsning. Dels slipper man for fuger, som kan blive medtagne på sigt, og ofte er montage tiden hurtigere.
 
Vi er i tvivl om valg af overfladebehandling.
Til marmor er der 2 valgmuligheder. Produkter som laver en dybde imprægnering på såvel flise og fuge. Hermed minimeres risikoen for nedtrængning af fedt og vædsker.
Platinum Acqua: Neutral overfladebehandling. Ingen farveændring. Ingen ændring på udtryk. Oftest brugt på lysere marmor, og altid på polerede overflader.
Platinum Wet : Forstærker farver og udtryk. Samme resultat som når fliserne er våde af vand, dog med den forskel, at overfladen vil fremstå mat. Bruges ofte på farverige marmortyper, hvor man gerne vil have lidt ekstra tryk på farverne.
Vær i øvrigt opmærksom på vore pakkeløsninger, som dels består af gundrens, overfladebehandling samt sæbe til den daglige vask. Så er der også lidt ekstra rabat at hente.
Se også videoen om overfladebehandling her >>>  samt afsnittet "spørgsmål og svar overfladebehandling"
 
Har du yderligere spørgsmål omkring marmor eller natursten generelt, er du velkommen til at kontakte Inpro A/S på telefon 7660 8822 eller send en e-mail på post@inpro.dk
Til forsiden
Sitemap
Udskriv